Pubertet

Pubertet henviser til den proces af fysiske forandringer hvorved et barns krop bliver til en voksens krop, som er i stand til at reproducere. Pubertet startes af hormonsignaler fra hjernen til gonaderne (æggestokkene eller testiklerne). Som svar producerer gonaderne en række hormoner, som stimulerer væksten, funktionaliteten eller transformationen af hjerne, knogler, muskler, hud, bryster og kønsorganer. Væksten accelererer i den første halvdel af puberteten og stopper ved pubertetens afslutning. Før puberteten er kropsforskelle mellem drenge og piger stort set begrænset til kønsdelene. I løbet af puberteten udvikles store forskelle i størrelse, form og funktion i mange kropsstrukturer og -systemer. De mest tydelige af disse kaldes de sekundære kønskarakteristika.

Strengt taget henviser begrebet pubertet (og denne artikel) til de kropslige forandringer ved seksuel modning, snarere end de psykologiske og kulturelle aspekter af ungdommelig udvikling. Ungdommen er perioden med psykologisk og social overgang mellem barndommen og livet som voksen. Ungdomsperioden overlapper meget med pubertetsperioden, men dens grænser er mindre præcist definerede og den henviser lige så meget til de psykosociale og kulturelle udviklingskarakteristika i teenageårene, som til pubertetens fysiske forandringer.