Robert Johnson

Robert Johnson
Information
FødtRobert Leroy Johnson
8. maj 1911(1911-05-08)
Hazlehurst, Mississippi
Død16. august 1938 (27 år)
Greenwood, Mississippi
GenreDelta blues
Aktive år1929–1938
Robert Johnsons gravsted

Robert Leroy Johnson ( 8. maj 191116. august 1938) var en amerikansk blues musiker, og blandt de berømteste Delta blues musikere. Johnsons ifølge rygterne lidelsesfulde, mangelfuldt dokumenterede karriere og død som 27-årig har affødt mange myter om ham.[1]

Som ung fik han et barn med Vergie Mae Smith, inden han som tyveårig giftede sig med Caletta Craft i 1931. I 1932 boede parret i Clarksdale, Mississippi, hvor Caletta døde i barselssengen.[2] Herefter bandt han sig ikke til en kvinde, men havde mange forskellige forhold til de kvindelige tilhørere efter sine koncerter.[3][4]

Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937. De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i 1961King of the Delta Blues Singers, blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange.[1] Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik. Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere. Johnson blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved den første prisuddeling i 1986, hvor han blev krediteret for sin indflydelse på rock and roll.[5] I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 på listen over The 100 Greatest Guitarist of All Time i magasinet Rolling Stone.[6]

  1. ^ a b Mørup (2008), s. 60
  2. ^ Pearson, Barry Lee; McCulloch, Bill (2003), s. 7.
  3. ^ Guralnik, p. 24.
  4. ^ Gioia, p. 175.
  5. ^ "Robert Johnson Inducted at the 1986 Induction Ceremony". Rock and Roll Hall of Fame and Museum.
  6. ^ "100 Greatest Guitarists". Rolling Stone. 10. december 2010. Hentet 4. august 2014.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search