Rold Skov

Map
Rold Skov markeret med rødt (klik for interaktivt kort)
Vejskilt i skoven
Oktober 2008

Rold Skov, som ligger centralt i Himmerland mellem Arden og Skørping, er Danmarks næststørste sammenhængende skovkompleks med ca. 8.000 ha[1]:17[2]. I skoven ligger blandt andet Den Jyske Skovhave og Rebild Bakker. Herudover er der en række museer spredt i området såsom Spillemands- jagt og skovbrugmuseet, Blokhusmuseet og Thingbæk Kalkminer (administreret af Rebildcenteret) og Regan Vest.

Rold Skov er stærkt kuperet, hvilket giver forudsætninger for kildevæld og søer. Kilderne omfatter Lille Blåkilde, som trods navnet giver 150 liter pr. sekund[1]:13, Ravnkilde, Gravlevkilden og Egebækkilden. Madum Sø øst for skoven er den største sø med mulighed for badning, størrelsesmæssigt efterfulgt af Store Økssø og Mossø. Ved skovens nordvest-kant ved Gravlev er Gravlev Sø i Lindenborg Ådal reetableret efter i en årrække at have været drænet.

75 % af skoven er i privateje, hvor Lindenborg Gods, Nørlund Gods og Willestrup Gods tegner sig for hovedparten, og staten ejer de resterende 25 %. Statens andel administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland.

Rold Skov er en del af Natura 2000-område 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.

  1. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Andersen 2017
  2. ^ Naturstyrelsens beskrivelse, besøgt 2020-04-05.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search