Rosetta (rumsonde)

Rosetta-sonden
For alternative betydninger, se Rosetta. (Se også artikler, som begynder med Rosetta)

Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Rosetta gik i kredsløb om kometen den 6. august 2014, og medbragte landingsmodulet Philae, der landede på kometen den 12. november 2014. Det var første gang nogensinde, at der blev foretaget en kontrolleret landing på en komet.

Rosetta fulgte kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko fra en afstand til Solen svarende til planeten Jupiters til kometens perihelium (stedet hvor kometen er tættest på Solen) indtil 30. september 2016 hvor den styrtede planmæssigt ned på kometens overflade. I alt varede Rosettas mission 4595 dage.[1]

Rosetta er opkaldt efter Rosettestenen, der gjorde hieroglyffer læsbare, og Philae er opkaldt efter en obelisk, der gjorde Rosettestenen tydbar.

  1. ^ "Mission fuldført: Rosetta-sonden er styrtet ned på komet". DR. 30. september 2016. Hentet 1. april 2017.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search