Ruslands nationalsang

For alternative betydninger, se Ruslands nationalsang (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ruslands nationalsang)
"Den Russiske Føderations Statshymne"
Noder til nationalsangen".

Nationalhymne i Rusland Rusland
ForfatterSergej Mikhalkov, 2000
KomponistAleksandr Aleksandrov, 1939
Fra25. December, 2000 (melodi)[1]
30. December, 2000 (tekst)[2]
Lydfil
noicon

Den Russiske Føderations Statshymne (russisk: Госуда́рственный гимн Росси́йской Федера́ции, tr. Gosudarstvennyyj Gimn Rossiyskoj Federatsii; IPA: [ɡəsʊˈdarstvʲɪnɨj ˈɡʲimn rɐˈsʲijskəj fʲɪdʲɪˈratsɨj]) er Den Russiske Føderations nationalsang. Den har samme melodi som den gamle sovjetiske nationalsang af Aleksandr Aleksandrov fra 1939, men ny tekst af Sergej Mikhalkov, som sammen med Gabriel El-Registan havde skrevet teksten til den originale sovjetiske nationalsang.[3] Fra 1944 erstattede den Internationale som en ny, mere sovjetisk og russisk nationalsang. Den samme melodi, men uden teksten efter opgøret med Stalins eftermæle, blev anvendt efter 1956. En ny tekst blev skrevet af Sergej Mikhalkov i 1970, som lagde mindre vægt på Anden Verdenskrig og mere vægt på kommunismens sejr, blev godkendt i 1977.

Den Russiske SFSR var den eneste Sovjetrepublik, der ikke havde sin egen nationalsang. Den tekstløse "Den Patriotiske Sang" komponeret i 1833 af Mikhail Glinka blev officielt indført i 1990 af den Russiske SFSR's Øverste Sovjet[4] og stadfæstet i 1993 efter Sovjetunionens sammenbrud[5] af Ruslands præsident Boris Jeltsin. Denne hymne viste sig at være upopulær både hos det russiske folk, mange politikere og offentlige personligheder pga. melodien og den manglende tekst, som gjorde det svært at inspirere russiske atleter under sportkonkurrencer.[6] Den russiske regering iværksatte en konkurrence om at skrive en tekst til den upopulære hymne, men ingen af forslagene blev vedtaget.

Glinkas hymne blev erstattet kort efter Jeltsin efterfølger Vladimir Putins magtovertagelse i år 2000. Statsdumaen fastsagde og godkendte i december 2000 musikken fra den gamle sovjetiske nationalsang med ny tekst af Mikhalkov. Denne tekst skulle i følge regeringen fremkalde og lovprise russisk historie og traditioner. Jeltsin kritiserede Putin for at have støttet genintroduktionen af den sovjetiske nationalsang, selvom meningsmålinger viste at mange russere støttede beslutningen.[7]

Den offentlige mening om nationalsangen er blandede blandt russerne. En meningsmåling fra 2009 viste at 56% svarede at de følte stolhed, når de hørte nationalsangen, mens 25% svarede at de kunne lide den.[8]

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet anthemlaw
  2. ^ Указ Президента Российской Федерации от 30.12.2000 N 2110
  3. ^ "Russia — National Anthem of the Russian Federation". NationalAnthems.me. Arkiveret fra originalen 21. juli 2012. Hentet 23. november 2011.
  4. ^ "On the National Anthem of the Russian SFSR". Decree of the Supreme Soviet of the Russian SFSR. pravo.levonevsky.org. 23. november 1990. Arkiveret fra originalen den 12. maj 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  5. ^ "On the National Anthem of the Russian Federation". Ukase of the President of the Russian Federation. infopravo.by.ru. 11. december 1993. (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ "The Russian National Anthem and the problem of National Identity in the 21st Century". The Great Britain - Russia Society. gbrussia.org. Arkiveret fra originalen 23. september 2016.
  7. ^ "EUROPE – Yeltsin attacks Putin over anthem". BBC News. England, United Kingdom: British Broadcasting Corporation. 7. december 2000. Arkiveret fra originalen den 30. september 2016. Hentet 30. september 2016.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet vciom09

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search