Rust

Denne artikel omhandler oxidering af jern. For andre betydninger, se Rust (flertydig)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Rustet metalstykke
Gennemtæret metal.
Rust kan også være smukt! Her er en bageplade angrebet af rust (og snavs).

Rust er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser af jern (Fe) og ilt (O). Alt efter sammensætning kan farven være gullig, rødlig, brunlig, grøn og hen til sort.

Rust er et stort problem i mange forbindelser, hvor man bruger jern eller jernholdige materialer. I visse metalsammensætninger dannes en metal- og iltforbindelse, der forhindrer ilten i at nå længere ind i materialet, fx i rustfrit stål. Normalt vil rusten få materiale til at løsne sig i flager, så emnet hele tiden svækkes, efterhånden som ilten trænger længere og længere ind, og til sidst fremkommer huller (gennemtæring), eller emnet knækker.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search