Sejl

For alternative betydninger, se Sejl (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sejl)

Et sejl er et stofstykke, der primært anvendes på både og skibe til at fange vinden for at give fremdrift eller som støttesejl for at mindske rulning. I skibsterminologi findes mange navne for de enkelte typer sejl. Sejl har også været brugt f.eks. på ældre vindmøller til at sætte på vingerne, så disse sattes i rotation af vinden.

Et sejls kanter kaldes lig og kan f.eks benævnes underlig, forlig eller agterlig alt efter hvilket sejl der er tale om og hvilken vej liget vender når sejlet er monteret. I nogle sejls lig er der monteret en lidseline, således at sejlets form kan justeres ved at stramme eller slække lidselinen.

Hjørnere på et sejl kaldes barme og er udstyret med øjer eller lignende, hvormed sejlet monteres den øvrige rig og gør det muligt at manøvrere med sejlet. De mest almindelige betegnelser for barmene på et sejl med trekantet form er faldbarm (øverste barm hvori faldet fastgøres), skødebarm (til fastgørelse af skødet), halsbarm (forreste og nederste barm på sejlet).

Ud over fastgørelse i barmene, er nogle typer af sejl fastgjort i et helt ligs længde til den stående rig, f.eks. til en mast, en rundholt eller stag. Sejl der er monteret på stag kaldes stagsejl, mens sejl som kun er fastgjort i barmene med tovender kaldes et flyvende sejl.