Selenge

Selenge burjat: Сэлэнгэ mongolsk: Сэлэнгэ russisk: Селенга
Selenge med sine bifloder set fra fly
Overblik
Lande	Rusland, Mongoliet
Geografi
Udspring	Ved sammenløbet af Delgermören og Ider i Nordmongoliet 49°15′43″N 100°40′47″Ø / 49.26194°N 100.67972°Ø / 49.26194; 100.67972 (udspring)
- højde	1.176 m.o.h.
Udmunding	Bajkalsøen nær byen Selenginsk 52°16′N 106°29′Ø / 52.267°N 106.483°Ø / 52.267; 106.483 (udmunding)
- højde	456 m.o.h.
Bifloder	Bl.a,:  • Uda  • Tjikoj  • Orkhon
Fysiske kendetegn
Længde	1.024 km[2] Med kildefloden Ider: 1.476
Middelvandføring	935[1] m³/s
- målested	127 km før udmundingen i Bajkal, ved landsbyen Khabaan i Burjatien[1]
Afvandingsareal	447.060[2] km²
Afvandings­område	Mongoliet  • Khövsgöl  • Bulgan  • Selenge  Rusland  • Republikken Burjatia
Selenges afvandingsområde.

Selenge (burjat: Сэлэнгэ, tr. Selenge; mongolsk: Сэлэнгэ, tr. Selenge; russisk: Селенга, tr. Selenga) er en flod i Mongoliet og Rusland. Den dannes ved sammenløbet af floderne Delgermören og Ider og flyder herfra omkring 1.000 km mod østnordøst til Bajkalsøen, hvor den danner et delta på 680 km².^[1] Selenge er med sin gennemsnitlige vandføring på 935 m³/sek og længde på 1.024 km, og med kildefloden Ider på 452 km, den absolut største tilstrømning til Bajkalsøen. Det samlede flodløb, Ider-Selenge, er 1.476 km langt. Selenge er samtidigt den største biflod til Jenisej-Angara-flodsystemet.

Med Selenges ca. 615 km forløb før grænsen, er floden den femte længste af Mongoliets floder^[3], de resterende 409 km^[1] af floden løber gennem Rusland. Med Ider, der med sine 452 km er den højre kildeflod, er det samlede flodforløb på 1476 kilometer.

Selenge er sejlbar til Sükhbaatar^{50°14′11″N 106°12′23″Ø / 50.23639°N 106.20639°Ø / 50.23639; 106.20639}. Selenge er frosset fra november til april.^[1]

1. ^ ^{a b c d e} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Encyklopædi
2. ^ ^{a b} Selenge i Den Russiske Føderations statistik over vandveje, hentet 15. marts 2015, (russisk)
3. ^ Werner Elstner: Mongolei, S.15. Berlin 1993