Seppuku

Seppuku (japansk: 切腹, "At skære maven") eller harakiri (腹切 eller 腹切り) er et rituelt selvmord, der blev praktiseret af samuraier som en del af deres bushido-kultur. "Seppuku" er samuraiernes betegnelse og er brugt i skrift, mens "harakiri" er talesprog, og hvad vesterlændinge og almindelige japanere kalder det.^[1]

Seppuku udførtes for at undgå skam fx ved falde i fjendens hænder. Samuraier kunne også få ordre af deres daimyo (feudalherre) til at begå seppuku. Vanærede krigere kunne også få lov at begå seppuku i stedet for at blive henrettet. Ideen med seppuku var at genoprette krigerens ære; andre samfundsgrupper begik ikke seppuku.

1. ^ "Hvad er forskellen på harakiri og seppuku?", i HISTORIE, nr. 3, 2010, Bonnier Publications International A/S, side 11.