Skt. Laurentius

Skt. Laurentius (født omkring 230 i Toledo i Spanien, død 10. august 258 i Rom, Italien) er en katolsk helgen. Navnet kommer fra latin Laurentius, "den beærede", og navnet Lars er afledt af det; på engelsk hedder han Saint Lawrence, og svenskerne kalder ham St. Lars.

Laurentius var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende fortæller at han, efter at pave Sixtus 2. blev henrettet, fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var da imod kejser Valerians befaling. For dette blev Laurentius stegt levende.^[1] Han blev begravet på kirkegården Campus Veranus, dog er hans hoved i Vatikanet.

Siden 354 har han været fejret den 10. august. I kunsten afbildes han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Han er de fattiges, de forbrændtes og brandvæsenets helgen.

1. ^ "Sankt Laurentius". Den Store Danske (lex.dk online udgave).