Skuldelev-skibene

Placering af Skuldelev-skibene inden de blev udgravet.

Skuldelev-skibene er en betegnelse for fem vikingeskibe, der blev fundet i Roskilde Fjord i Peberrenden ved Skuldelev omkring 20 km nord for Roskilde. I 1962 blev de sunkne skibe udgravet over fire måneder. De var fra 1000-tallet.

I den sene vikingetid etableres et system af spærringer i Roskilde Fjord, der gør det muligt at kontrollere søvejen til en af Danmarks største konge- og kirkebyer.[1] Tre udtjente skibe slæbes ud til det smalleste sted ud for landsbyen Skuldelev. Skibene fyldes med sten og sænkes i Peberrenden, den mest direkte rute til Roskilde. Efter 20 år forstærkes spærringen med endnu to skibe. Der er skabt et effektivt forsvar i fjorden.[2]

Under udgravningen i 1962 troede man, at der var seks skibe, men det viste sig at dele fra "Skuldelev 4" i virkeligheden kom fra Skuldelev 2.[3] Nummereringen af skibene blev dog ikke ændret efter denne opdagelse, og derfor "mangler" Skuldelev 4. Det mest komplette er Skuldelev 3.

Skuldelev-skibene har givet et værdifuldt indblik i vikingernes skibe og skibsteknologi. De er nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.[4]

Alle fem skibe er brugt som udgangspunkt for rekonstruktioner, som Vikingeskibsmuseet har udført. Desuden har andre grupper rundt om i verden fremstillet rekonstruktioner enten som direkte kopier eller med inspiration fra skibene.

Fundet og kortlægningen af skibene er skildret i filmen Vikingeskibene i Roskilde Fjord fra 1964.

  1. ^ BBC Ancient history in-depth: Viking dig reports
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet The Five
  3. ^ Crumlin-Pedersen, Ole (2002). The Skuldelev Ships I. The Viking Ship Museum and the National Museum of Denmark. Arkiveret fra originalen 6. april 2012. Hentet 17. juli 2017.
  4. ^ De fem vikingeskibe: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search