Svampe

Svampe
Fra øverst til venstre: rød fluesvamp, frynset skjoldbæger, Aspergillus fumigatus, piskesvampe og mug
Videnskabelig klassifikation
OverdomæneBiota
DomæneEukaryoter (Eucaryota)
(urangeret)Unikonta
(urangeret)Opisthokonta
RigeFungi
Synonymer
Mycota
Hjælp til læsning af taksobokse
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat)

Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.[1][2]. Blandt de 100.000 kendte arter er mange vigtige nedbrydere af dødt organisk materiale. Andre er parasitter, der lever af levende planter og dyr, eller lever i symbiose med planter ved hjælp af såkaldt mykorrhiza. Svampe er desuden kendt for undertiden at indeholde giftige og psykedeliske stoffer.

Selvom svampe er meget almindelige over hele verden, lægges der ikke meget mærke til dem, fordi mange er mikroskopiske og lever et skjult liv f.eks. i jorden, på dødt organisk materiale eller som del af en symbiose med planter, dyr eller andre svampe. Nogle arter af svampe bemærkes, når de for at formere sig danner frugtlegemer (fx paddehatte) eller som skimmel- og mugsvampe dækker en overflade og spreder deres sporer.

Den disciplin af biologien, der beskæftiger sig med svampe, kaldes mykologi. Mykologi blev tidligere betragtet som en gren af botanik, fordi svampe henregnedes til planteriget.

  1. ^ Baldauf SL, Palmer JD (1993) Animals and fungi are each other's closest relatives: congruent evidence from multiple proteins. Proceedings of the National Academy of Sciences U.S.A. 90: 11558-62. doi: 10.1073/pnas.90.24.11558.
  2. ^ Baldauf SL (1999) A Search for the Origins of Animals and Fungi: Comparing and Combining Molecular Data. (Webside ikke længere tilgængelig) American Naturalist 154: S178-S188. doi: 10.1086/303292.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search