Svebere

Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder. Floden Oder hed Suevus på latin og Συήβος på græsk^[1] og østersøen hed Mare Suebicum. Ordet sveber stammer formentlig fra proto-germansk *swēbaz, som betyder sit eget folk^[2] På kortet ses ordet Suebi en gang til ved Romerrigets grænse. Der bor svaberne (tysk: Schwaben, mennesker fra Württemberg) i dag. Bemærk forskellen mellem sveber og svaber.

Nogle svebere forblev en periodevis trussel mod romerne langs floden Rhinen indtil slutningen af Romerrigets eksistens. Sammen med en anden germansk folkegruppe, alamannerne, overfaldt og ødelagde sveberne romerske fæstninger og okkuperede Alsace (i dagens Frankrig ved den tyske grænse), og derfra mod Bavaria (Bayern) og Schweiz. Omkring 150 e.Kr. forsvinder navnet fra kilderne, men dukker så op igen under folkevandringstiden. Sveberne krydsede Rhinen i 406 sammen med alanerne og vandalerne. Med undtagelse af en lomme i Schwaben, som de har givet navn til, invaderede de Gallien og videre til Hispania hvor de grundlagde et kongerige i Gallæcien. Dette rige blev til sidst knust af visigoterne i 585. Navnet forsvandt, da folket blev assimileret i den øvrige befolkning.

Sveberknuden var kendetegn på en fri sveber. Der er fundet en sveberknude i Østerby (ved Egernførde).

1. ^ Claudius Ptolemaios: Geographike Hyphegesis, Kap. 11: Germania Magna
2. ^ http://www.sofi.se/images/NA/pdf/urnord.pdf Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine, side 16, swabaharjaz