Syrien

Den Arabiske Syriske Republik الجمهوريّة العربية السّوريّة Al-Jumhuriya Al-Arabiya as-Suriya
Flag Nationalvåben
Motto: Intet
Nationalmelodi: Homat el Diyar
Hovedstad	Damaskus 33°30′N 36°18′Ø / 33.500°N 36.300°Ø / 33.500; 36.300
Største by	Aleppo[1]
Officielle sprog	Arabisk
Regeringsform	Republik
Uafhængighed  Fra Frankrig
• Erklæret	1. januar 1944
• Anerkendt	17. april 1946
Areal
• Total	185.180 km2
• Vand (%)	0,06
Befolkning
• Anslået	23.865.423 (2024)
• Tæthed	129/km2
Valuta	Syrisk pund (SYP)
Tidszone	UTC+2
• Sommertid	UTC+2
Kendings- bogstaver (bil)	SYR
Luftfartøjs- registreringskode	YK
Internetdomæne	.sy
Telefonkode	+963
ISO 3166-kode	SY, SYR, 760
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Syrien, officielt Den Syriske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden.^[2] Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtørre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.

I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition. Den 7. december 2024 opgav Bashar al-Assad magten^[3] og flygtede til Rusland.^[4]

Formelt set, var Syrien en parlamentarisk republik, men i praksis fungerede landet mere som et autoritært regime. Magten er hovedsageligt koncentreret hos præsidenten og hans nærmeste rådgivere fra militæret og sikkerhedspolitiet. Oppositionen var undertrykt, og der var meget lidt respekt for menneskerettighederne.^[5] Syrien har siden 1979 været på den amerikanske terrorliste og de amerikanske myndigheder har også pålagt en handelsembargo mod Syrien. Grunden til dette er, at præsidenten var anklaget for at støtte den libanesiske shia-muslimske militære organisation Hizbollah.^[5]

Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsagelig råvarer fra andre lande, men i dag, på grund af regeringens øgede investeringer i landbrugssektoren, er produktion og eksport af Syriens egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grøntsager steget. Meget af Syriens virksomhed, herunder olieproduktion, ejes og kontrolleres af staten. Siden 1990'erne har myndighederne gradvist forsøgt at reformere og liberalisere økonomien, men indtil videre har de ikke formået at blive en integreret del af det globale verdensmarked.^{[kilde mangler]} Arbejdsløsheden blandt befolkningen ligger pr. 2019 på omkring 8,2 procent.^[6]

I flere syriske byer blev der, som en del af det arabiske forår i 2011, arrangeret protester. Protesterne havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spredte sig og indtil Assads flugt kæmpede mod regimets hær og militser. Syriens blodige borgerkrig har kostet over 170.000 mennesker livet og 2,9 millioner syrere er flygtet ud af landet, halvdelen af dem er børn.^[7]

1. ^ "CIA - The World Factbook". Arkiveret fra originalen 29. december 2017. Hentet 9. juni 2011.
2. ^ "Neolithic Tell Ramad in the Damascus Basin of Syria". Web.archive.org. Arkiveret fra originalen 11. november 2006. Hentet 25. januar 2013.
3. ^ "Syria Live Updates: Assad Has Resigned and Left Syria, Russia Says". The New York Times. 8. december 2024. Hentet 8. december 2024.
4. ^ "Newsweek: Moscow confirms Syria's Assad Has Been Granted Political Asylum". Newsweek. 9. december 2024. Hentet 9. december 2024.
5. ^ ^{a b} "State Sponsor: Syria - Council on Foreign Relations". Cfr.org. Arkiveret fra originalen 1. november 2010. Hentet 2013-08-31.
6. ^ "Unemployment, total (% of total labor force) (modeled ILO estimate) - Syrian Arab Republic". data.worldbank.org. World Bank & ILO. Hentet 5. april 2020.
7. ^ Sejrssikker Assad indleder ny præsidentperiode, Midtjyllands Avis, 16. juli 2014