TV4 (Sverige)

For alternative betydninger, se TV4. (Se også artikler, som begynder med TV4)
TV 4's hovedsæde i frihavnen i Stockholm.
TV4's logo.

TV 4 er den største kommercielle tv-kanal i Sverige.

Kanalen begyndte at sende 15. september 1990 via satellit og kabel-tv, men har siden 2. marts 1992 også sendt via det jordbaserede sendenet. TV 4 blev allerede i 1994 den største tv-kanal i Sverige – en position, som kanalen beholdt i en årrække, hvor Sveriges Televisions kanaler tabte flere og flere seere. Men efter programændringer i 2001 har SVT1 og TV 4 praktisk talt lige mange seere. I 2008 havde TV 4 en share på 20,1 %, mens SVT1's var 19,4 %.[1]

TV 4, der har hovedsæde i Stockholm, ejes af TV4-Gruppen, der er et fuldt ejet datterselskab i Bonnier-koncernen, og som også ejer bl.a. Canal+. Tidligere var selskabet børsnoteret. I 2008 omsatte TV4-Gruppen for 3,6 mia. svenske kroner.

  1. ^ http://mms.se/_dokument/rapporter/ar/%C3%85rsrapport%202008.pdf Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine MMS årsrapport 2008

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search