Taipei-traktaten

Den kinesisk-japanske fredstraktat (kinesisk: 中 日 和平 條約; japansk: 日 華 平和 条約), almindeligvis kendt som Taipei-traktaten (kinesisk: 台北 和約), var en fredsaftale mellem Japan og Republikken Kina underskrevet i Taipei på Taiwan den 28. april 1952 med ikrafttræden den 5. august samme år. Fredstraktaten markerede den formelle slutning af anden kinesisk-japanske krig (1937-1945). Denne traktat var nødvendig, fordi hverken Republikken Kina eller Folkerepublikken Kina blev opfordret til at undertegne San Francisco-traktaten på grund af uenigheder fra andre lande om, hvilken regering der var den legitime regering for Kina under og efter den kinesiske borgerkrig. Under pres fra USA undertegnede Japan en særskilt fredsaftale med Republikken Kina for at bringe krigen mellem de to stater til en formel ende med en sejr for Republikken Kina. Selv om Republikken Kina selv ikke deltog i San Francisco-fredskonferencen på grund af genoptagelsen af den kinesiske borgerkrig efter 1945, svarer denne traktat stort set til San Francisco-traktaten. I særdeleshed afstod Republikken Kina fra modydelser til Japan i denne traktat med hensyn til artikel 14(a).1 i San Francisco-traktaten.

Taipei-traktaten blev ophævet ensidigt af den japanske regering den 29. september 1972.^[1]

1. ^ "Tokyo High Court, June 12, 1980". The Japanese Annual of International Law [No. 25]. 1982. Hentet 2012-04-11. (5) . . . . it must be construed that the Treaty of Peace between Japan and the Republic of China should lose its significance of existence and come to an end through the normalization of diplomatic relation between Japan and the People's Republic of China based on the Joint Communique.