Tchads historie

Tchads historie går langt tilbage i tiden. I begyndelsen af 6000-tallet f.Kr. flyttet store grupper af mennesker ind i Tchad-lavningen. Ved slutningen af det første årtusinde f.Kr. kom og faldt en serie stater og imperier i Tchads sahelbælte, hvor alle var orienteret mod kontrol over de trans-sahariske handelsruter, som passerede gennem regionen. Frankrig erobrede området i 1920 og indlemmede det som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Under ledelse af François Tombalbaye blev Tchad selvstændigt i 1960. Hans politik vakte modvilje i den muslimske nordlige del af landet, hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965.

Tchad er generelt et av de fattigste og mest korrupte lande i Afrika. Tchad er indlandsland i Centralafrika, som i dag grænser til Libyen i nord, Sudan i øst, Den Centralafrikanske Republik i syd, Kamerun og Nigeria i sydvest, og Niger i vest. På grund af landets afstand til havet og dets hovedsagelig ørkenklima er landet tidvis blevet omtalt som "Afrikas døde hjerte". Tchad består af tre større geografiske regioner: en ørkenzone i nord, et tørt sahelbælte i midten og en mere frugtbar savanne i syd. Landet har navn efter den store Tchad sø i sydvest.