Technetium

Technetium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Tc
Atomnummer	43
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 13, 2
Gruppe	7 (Overgangsmetal)
Periode	5
Blok	d
Atomare egenskaber
Atommasse	[98]
Kovalent radius	156 pm
Elektronkonfiguration	[Kr] 4d5 5s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 13, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	7 (stærkt surt oxid)
Elektronegativitet	1,9 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Krystalstruktur	Hexagonal
Massefylde (fast stof)	11 g/cm3
Smeltepunkt	2157 °C
Kogepunkt	4265 °C
Smeltevarme	33,29 kJ/mol
Fordampningsvarme	585,2 kJ/mol
Varmefylde	(25 °C) 24,27 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne	(300 K) 50,6 W/m·K
Magnetiske egenskaber	Svagt paramagnetisk
v d r

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system. Det tilhører gruppen af overgangsmetaller. Technetium har det laveste atomnummer af alle stofferne uden stabile isotoper i det periodiske system. Stort set alt technetium er fremstillet ad kunstig vej, og i naturen forefindes kun spormængder af grundstoffet. Technetium forekommer naturligt som et spontant fissionsprodukt i uranmalme og som resultat af neutronindfangning i molybdænmalme. Under normale temperatur- og trykforhold optræder technetium som et radioaktivt sølvgråt metal, der minder om platin. Dets kemiske egenskaber kan betragtes som en mellemting mellem rheniums og mangans.^[1][2]

Mange af technetiums egenskaber blev forudsagt af den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev før grundstoffets opdagelse. Mendelejev efterlod et "hul" i sin periodiske tabel over grundstofferne og gav det uopdagede grundstof det foreløbige navn ekamangan (Em).^[3][4] I 1937 blev technetium (nærmere bestemt isotopen technetium-97) som det første grundstof fremstillet ad kunstig vej, hvilket har givet det dets nuværende navn (af græsk τεχνητός, tekhnetos, der betyder "kunstig").^[5]

Den kortlivede nukleare isomer technetium-99m, der udsender gammastråling ved henfald, anvendes i en række nuklearmedicinske undersøgelser. Den mere langlivede isotop technetium-99 (uden m, grundtilstanden) bruges som en gammastrålefri betakilde.^[6] Langlivede isotoper af technetium dannes som biprodukter ved fission af uran-235 i kernereaktorer og kan udvindes fra brændselsstave. I 1952 blev der opdaget technetium i røde kæmper, hvilket underbyggede teorien om, at stjerner kan producere tunge grundstoffer (ingen isotop af technetium har en halveringstid længere end 4,2 millioner år technetium-98, og røde kæmper er typisk milliarder af år gamle).^[7][8]

1. ^ "Technetium – Periodic Table – Atomic Properties" (engelsk). material-properties.org. Hentet 10. januar 2024.
2. ^ "Technetium Element Properties and Information" (engelsk). Chemical Engineering World. Hentet 10. januar 2024.
3. ^ "Det periodiske system fylder 150 år – men det kunne have set helt anderledes ud". Videnskab.dk. Hentet 10. januar 2024.
4. ^ "Element Symbols Not in Use" (engelsk). ThoughtCo. Hentet 10. januar 2024.
5. ^ "1937, Palermo: the discovery of technetium" (engelsk). SIF Prima Pagina. Hentet 10. januar 2024.
6. ^ "EPA Facts About Technetium" (PDF) (engelsk). Environmental Protection Agency. Hentet 10. januar 2024.
7. ^ "technetium" (engelsk). Britannica. Hentet 10. januar 2024.
8. ^ "Technetium" (engelsk). Royal Society of Chemistry. Hentet 10. januar 2024.