Thuleulykken

Et B-52G Stratofortress bombefly som det, der styrtede ned ved Thule.

Thuleulykken er betegnelsen for et flystyrt, der fandt sted den 21. januar 1968 i nærheden af Thule Air Base i Grønland. Det nedstyrtende fly var en amerikansk B-52 Stratofortress bombemaskine med serienummeret 58-0188, der medførte 4 atombomber[1][2] af typen B28.

Flyet var på flyvning over Baffinbugten som en del af programmet Operation Chrome Dome, da der udbrød brand i flyets kabine. Flyet søgte mod Thule Air Base for at foretage en nødlanding, men besætningen måtte opgive at nødlande på basen. Branden medførte, at flyets besætning måtte forlade flyet, forinden dette kunne udføre en nødlanding. Seks besætningsmedlemmer havde katapultsæder og kom ud af flyet, men det syvende besætningsmedlem var ikke udstyret med katapultsæde og omkom i forbindelse med forsøget på at komme ud af det nedstyrtende fly. Efter besætningen havde forladt flyet, fortsatte dette, indtil det styrtede ned på havisen ved North Star Bay.

Ved styrtet eksploderede brintbombernes indhold af konventionelt sprængstof, hvilket spredte flyvragets dele over et større område, ligesom brintbombernes indhold af radioaktivt materiale blev spredt uden dog at udløse en nuklear eksplosion. Den kraftige varmeudvikling ved eksplosionen og forbrændingen af flyets brændstof medførte, at havisen smeltede, og større mængder vragdele sank ned på havets bund.

Et besætningsmedlem fra flyet ledsages efter at have skudt sig selv ud over indlandsisen.
  1. ^ USAF Serial Numbers 58-0188
  2. ^ USAF Serial Number Searc 58-0188

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search