Titus Livius

Titus Livius
Tidlige Romerrige
Livius på et kobberstik.
Personlig information
Født59 f.v.t. Rediger på Wikidata
Padova, Italien Rediger på Wikidata
Død17 Rediger på Wikidata
Padova, Italien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker, forfatter, digter Rediger på Wikidata
Kendte værkerAb Urbe Condita Rediger på Wikidata
GenreHistoriografi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Titus Livius (59 f.Kr. – 17 e.Kr.), eller blot Livius, var en romersk historiker, som allerede i sin samtid var berømt for sit monumentale værk om Roms historie: Ab Urbe Condita ("Fra byens grundlæggelse"). Denne beretning strækker sig helt fra byens legendariske grundlæggelse frem til Augustus' regeringstid og Drusus' død i 9 f.Kr. Den traditionelle opfattelse er dog, at "Livius var en yderst ringe historiker, både efter antikke og moderne standarder",[1] hvorfor den historiske korrekthed af visse elementer af værket er bestridt.

Livius var på god fod med medlemmer af det Julisk-Claudiske dynasti, herunder ven med Augustus.[2] Endvidere tilskyndede han Augustus' unge grandnevø – den kommende kejser Claudius – til at begynde at skrive historie.[3]

Livius blev født i Patavium (nutidens Padova), hvor han også døde. Han havde dog – i mellemtiden – levet det meste af sit liv i Rom. Sammen med Ovid, Vergil og Horats udgjorde Livius kernen i guldalderen i Roms litteratur, og Livius, Vergil og Horats spillede tilmed en meget vigtig rolle i propagandaen omkring Augustus' magtovertagelse.

  1. ^ Beard 2013, s. 76.
  2. ^ Tacitus. Annales. IV.34.
  3. ^ Suetonius. Claudius. The Twelve Caesars. 41.1.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search