Tom Brady

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Bør forkortes væsentligt og statistik for hver sæson bør blive skrevet ind i skabeloner eller en helt ny artikel
Ikke at forveksle med Tom Brady (filminstruktør).
Thomas Edward Patrick Brady Jr.
Personlig information
Navn Thomas Edward Patrick Brady Jr.
Født 3. august 1977 (46 år)
Land USA USA
Højde 193 cm
Vægt 102 kg
Holdinformation
Hold Tampa Bay Buccaneers
Position Quarterback
Status Aktiv
College University of Michigan
Draft Drafted i 2000 6. runde, 199th overall
Professionelle hold
2000 – 2019 New England Patriots
2020 – 2022 Tampa Bay Buccaneers
Bedrifter
Super Bowl-sejre 7 (XXXVI, XXXVIII, XXXIX, XLIX, LI, LIII, LV)
Super Bowl MVP's 5 (XXXVI, XXXVIII, XLIX, LI, LV)
Pro Bowls 14 (2001, 2004, 2005, 2007, 2009-2018)
NFL MVP's 3 (2007, 2010, 2017)
Stats
TD-INT 456–152
Passing yards 61582
QB rating 97.2
NFL.com Stats

Thomas Edward Patrick "Tom" Brady, Jr. (født 3. august, 1977) var en quarterback for NFL-holdet Tampa Bay Buccaneers. Han tilbragte de første 20 sæsoner (fra 2000 til 2020) af sin karriere med New England Patriots, hvor han i alt vandt 6 Super Bowl-titler. Han har derudover vundet en Super Bowl-titel med Tampa Bay Buccaneers, som han har spillet for siden 2020.

Med i alt 7 Super Bowl-titler er Brady den mest vindende NFL-spiller nogensinde. Foruden de 7 Super Bowl-titler, er Brady også indehaver af adskillige prominente personlige NFL-rekorder, heriblandt flest touchdown-kast i karrieren, flest yards kastet i karrieren og flest NFL-kampe vundet. Han bliver derfor af flere anset som den største/bedste NFL-spiller nogensinde.[1]

Tom Brady startede sin karriere med at spille amerikansk fodbold for Junípero Serra High School i San Mateo, Californien. Herefter spillede han college football for The University of Michigan, hvorefter Brady blev draftet af Patriots i sjette runde af 2000-udgaven af NFL Draften. I Bradys 13 fulde sæsoner som starter (han missede næsten hele 2008-sæsonen, med et skadet korsbånd),[2][3] har Patriots været i Super Bowl 7 gange, hvoraf 5 er vundet. Brady har vundet 4 Super Bowl MVP priser, 2 liga MVP priser (2007, 2010), og er blevet udvalgt til elleve Pro Bowls, og har ført Patriots til flere divisionstitler end nogen anden quarterback i NFL nogensinde, med tretten. Brady er 5. på listen over flest passing yards i NFL's historie, samt 3. på listen over flest touchdowns. Hans sejr/nederlagsmargin i NFL-slutspillet er 22-9; og er derigennem indehaver af rekorden for flest slutspilssejre i NFL's historie. Han var med til at sætte rekorden for flest sejre i træk, på tværs af 2 sæsoner (2003-2004). Han er også ejeren af rekorden for flest slutspilssejre i træk, med 10, og førte i 2007 Patriots til den første ubesejrede regulære sæson i NFL, siden sæsonen blev udvidet til 16 kampe. Brady har kastet flere yards og touchdowns i NFL's slutspil end nogen anden quarterback.

Tom Brady ses af mange som en af de bedste quarterbacks i historien.[4] Han og Joe Montana er de eneste to spillere i NFL's historie til både at vinde NFL MVP samt Super Bowl MVP flere gange. Brady er den eneste quarterback der har ført et hold til seks Super Bowls, og er samtidig indehaver af rekorden for flest Super Bowl touchdownkast.[5]

Brady og Patriots head coach, Bill Belichick, udgør tilsammen den mest succesfulde quarterback-coach tandem i NFL's historie, med 172 sejre i den regulære sæson, og 22 sejre i slutspillet, foruden at have deltaget i syv Super Bowls sammen, alle NFL rekorder.[6]

  1. ^ CBSBoston.com Staff (8. september 2021): "The Athletic Declares Tom Brady As The Greatest NFL Player Ever"
  2. ^ "Sources: Brady out with ACL tear". Yahoo Sports. Hentet 29. juli 2015.
  3. ^ "Tom Brady". Pro-Football-Reference.com. Hentet 29. juli 2015.
  4. ^ Hochman, Benjamin (2. februar 2015). "Tom Brady greatest QB of all time? It's now safe to make that argument". Denver Post."Tom Brady Cements His Legacy as Greatest Quarterback of All Time". Bleacher Report. 2. februar 2015.
  5. ^ Breech, John. "Tom Brady breaks Joe Montana's Super Bowl TD pass record". CBSSports.com. Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 2015-02-03.
  6. ^ Wilner, Barry (2013-01-13). "Patriots beat Texans 41–28, Ravens up next". Yahoo! Sports. Arkiveret fra originalen 16. januar 2013. Hentet 2013-01-13.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search