Tredje Mosebog

Stening af blasfemist, illustration af Tredje Mosebog kap. 24 v 10-23

Tredje Mosebog eller Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen")) er den tredje bog i den tredjedel af den hebraiske hellige bog, tanakh, der udgør torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det 3. skrift i Bibelens gamle testamente. Hovedindholdet i bogen er retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet, som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det, at præsterne kun må nedstamme fra Moses bror, ypperstepræsten Aron, som er af Levi stamme, og derfor skiller den sig ud fra alle andre stammer i Israel.

Bogen kan opdeles i syv afsnit, som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search