U/21 Europamesterskabet i fodbold 2015

U-21 Europamesterskabet i fodbold 2015
UEFA Under-21 Championship 2015
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er)Tjekkiet
Dato(er)17. - 30. juni 2015
Antal hold(fra 52 forbund)
Stadion(er)(i 4 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder  Sverige (1. titel)
Andenplads  Portugal
Turneringsstatistik
Antal kampe15
Antal scoringer37  (2.47 pr. kamp)
Tilskuere162.994  (10.866 pr. kamp)
Topscorer(e)Tjekkiet Jan Kliment (3 mål)
Bedste spillerPortugal William Carvalho
Infoboks sidst opdateret: 17. juni 2015.

U-21 Europamesterskaberne i fodbold 2015 var det 20. i rækken af officielle europamesterskaber for U-21-landshold, arrangeret af UEFA. Slutrunden afholdes i Tjekkiet, der blev valgt som vært af UEFAs eksekutivkommité den 20. marts 2012.[1]

Der var 52 hold, der deltog i kvalifikationsturneringen, som fandt sted mellem marts 2013 og oktober 2014. I kvalifikationsturneringen skulle der findes syv hold, der sammen med de tjekkiske værter deltog i slutrunden. I turneringen var det tilladt at stille med spillere, der var født 1. januar 1992 eller senere.[2]

Ud over europamesterskabet kæmpes der i slutrunden også om de europæiske pladser til sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro. Der er afsat fire pladser til Europa ved OL, hvilket betyder, at de fire semifinalister i princippet kvalificerer sig til OL. Imidlertid kan England ikke få en af disse pladser, da landet ikke er en selvstændig olympisk nation (en del af Storbritannien), så hvis England kvalificerer sig til semifinalerne, skal de to treere i slutrundens grupper spille en playoff-kamp om den sidste OL-plads.[3]

Vinderne fra de foregående mesterskaber var Spanien, der vandt finalen i Israel over Italien med 4-2, men vinderne er ikke automatisk sikret plads i slutrunden, og Spanien måtte se sig besejret i playoff-mødet med Serbien til dette mesterskab.

  1. ^ UEFA.com (20. marts 2012). "Czech Republic to host 2015 Under-21 finals". Pressemeddelelse. Hentet 17. juni 2015.
  2. ^ "Regulations of the UEFA European Under-21 Championship 2013-15" (PDF). UEFA. Hentet 2015-06-19.
  3. ^ "Confirmed schedule for Under-21 finals". UEFA. 2016-06-04. Hentet 2015-06-19.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search