Udvandring

I 1880'erne udvandrede 88.000 danskere til USA. Mange af dem benyttede Dampskibsselskabet Thingvalla, der var blevet oprettet i 1879. På dette billede fra 1890 har maleren Edvard Petersen skildret afrejsen fra Larsens Plads, maleriet findes på ARoS.
Triptykon, malet af Eugène Laermans, Udvandrere, 1896, Royal Museum of Fine Arts Antwerp.
Japansk regeringsplakat, der promoverer Sydamerika

Udvandring eller emigration betegner mennesker, som af forskellige årsager forlader et sted for at flytte til et andet (dvs. de migrerer eller foretager en vandring eller migration) . Set fra oprindelseslandets synspunkt er denne vandring en udvandring, set fra modtagerlandet er der tale om indvandring. Personerne, der udvandrer, betegnes udvandrere eller emigranter.

Udvandring har ofte en historisk forklaring. De store udvandringsbølger fra Europa fra sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde en nøje sammenhæng med vanskelighederne med at skabe en tilfredsstillende tilværelse for store dele af landbefolkningen i specielt Nordeuropa, kombineret med udviklingen af mere effektive transportmidler (bl.a. store dampskibe) og dermed lavere transportpriser, som gjorde det muligt for dele af befolkningen af rejse ud i verden (specielt til Nordamerika) for at søge efter et bedre liv i Den Nye Verden.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search