Vaccination

Vaccination eller er en metode til forebyggelse af infektionssygdomme: En vaccine er et sygdomsfremkaldende stof, en mikroorganisme eller en del af en patogen mikroorganisme - svækket eller død - der bliver påført en organisme, der efter stimulering af immunsystemet udvikler immunitet i større eller mindre grad.^[1]

Ved aktiv immunisering søger man at skabe en modstandskraft i et dyr eller menneske over for en bestemt infektion. Det opnås ved at aktivere kroppens eget immunforsvar ved at tilføre et antigen eller mRNA fra den bakterie, man vaccinerer imod. Bakterien er typisk enten svækket eller død, så den kan aktivere immunforsvaret uden at skabe en egentlig infektion.

Fordelen ved aktiv immunisering er, at når først immunforsvaret har bekæmpet det tilførte patogen, lagres informationen herom i årevis, så kroppen er forberedt, næste gang den pågældende agens dukker op. Det mindsker sandsynligheden for at sygdom opstår.

Der findes to former for vaccination. Aktiv immunisering og passiv immunisering.

• Ved aktiv immunisering indsprøjtes enten døde eller svækkede mikroorganismer eller antigener fra døde organismer/virus - med de nye nukleinsyre-vacciner indsprøjtes mRNA eller DNA. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.
• Ved passiv immunisering indsprøjtes antistoffer til det, der vaccineres mod.

1. ^ Vaccination i historisk perspektiv. Ugeskrift for læger 2021