Vaccine

En vaccine er en biologisk forebyggelse, der giver aktiv immunisering mod en bestemt patogen (sygdomsfremkalder), det vil sige at vacciner beskytter mennesker ved at give en forsmag på en sygdomsfremkalder, så den kan forberede et stærkt forsvar mod den ægte vare.

En vaccine indeholder typisk et middel, der er udvundet af en sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Den fremstilles ofte af svækkede eller dræbte former for mikrober, dets toksiner eller dens proteiner. Midlet stimulerer kroppens immunforsvar, således at det kan genkende midlet som en trussel, ødelægge det og huske det, således at det senere har lettere ved at håndtere lignende mikroorganismer. Vacciner kan være profylaktiske (forebyggende) eller terapeutiske (behandlende).^{[1] [2]}

Administrationen af vacciner kaldes for vaccination. Effektiviteten af vaccination har været bredt studeret og verificeret som for eksempel for sygdomme i Danmark.^[2] Det gælder således bl.a. for influenzavaccinen,^[3] HPV-vaccinen,^[4] og for skoldkoppevaccinen.^[5] Vaccination er den mest effektive metode til at forebygge infektionssygdomme;^[6] vidtrækkende immunitet pg.a. vaccination er i høj grad ansvarlig for udryddelse af verdenssygdommen kopper og begrænsning af sygdomme som polio, mæslinger og stivkrampe i en stor del af verden.^[7] Verdenssundhedsorganisationen WHO reporterer at licenserede vacciner i dag er ansvarlige for forebyggelse eller kontrol af 25 infektionssygdomme,^[8] jf. flokimmunitet

Historisk vaccineres der med en form for antigen evt. tilsat stimulerende agens. Nye alternative vacciner kaldes “gen-vacciner” eller “genetiske vacciner”, se mRNA-vaccine og DNA-vaccine (nedenfor).

1. ^ How do vaccines work? WHO
2. ^ ^{a b} Vaccination i historisk perspektiv. Ugeskrift for læger 2021
3. ^ Fiore AE, Bridges CB, Cox NJ (2009). "Seasonal influenza vaccines". Curr. Top. Microbiol. Immunol. Current Topics in Microbiology and Immunology. 333: 43-82. doi:10.1007/978-3-540-92165-3_3. ISBN 978-3-540-92164-6. PMID 19768400.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
4. ^ Chang Y, Brewer NT, Rinas AC, Schmitt K, Smith JS (juli 2009). "Evaluating the impact of human papillomavirus vaccines". Vaccine. 27 (32): 4355-62. doi:10.1016/j.vaccine.2009.03.008. PMID 19515467.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
5. ^ Liesegang TJ (august 2009). "Varicella zoster virus vaccines: effective, but concerns linger". Can. J. Ophthalmol. 44 (4): 379-84. doi:10.3129/i09-126. PMID 19606157.
6. ^
   • United States Centers for Disease Control and Prevention (2011). A CDC framework for preventing infectious diseases. Accessed 11 September 2012. "Vaccines are our most effective and cost-saving tools for disease prevention, preventing untold suffering and saving tens of thousands of lives and billions of dollars in healthcare costs each year."
   • American Medical Association (2000). Vaccines and infectious diseases: putting risk into perspective. Accessed 11 September 2012. "Vaccines are the most effective public health tool ever created."
   • Public Health Agency of Canada. Vaccine-preventable diseases. Accessed 11 September 2012. "Vaccines still provide the most effective, longest-lasting method of preventing infectious diseases in all age groups."
   • United States National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID). NIAID Biodefense Research Agenda for Category B and C Priority Pathogens. Accessed 11 September 2012. "Vaccines are the most effective method of protecting the public against infectious diseases."
7. ^ Here’s the visual proof of why vaccines do more good than harm. Science 2017
8. ^ World Health Organization, Global Vaccine Action Plan 2011-2020. Geneva, 2012.