Vilhelm af Tyrus

Vilhelm af Tyrus
Personlig information
Født	1130 Jerusalem, Israel/Mandatområdet i Palæstina/Jordan/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Besat fjendeterritoriumsadministration/Osmanniske Rige/Byzantinske Rige/early Islamic period in Palestine/Kongeriget Juda/Mamluk Sultanate/Hasmonæerne/Roman Palestine
Død	29. september 1186 Jerusalem, Israel/Mandatområdet i Palæstina/Jordan/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Besat fjendeterritoriumsadministration/Osmanniske Rige/Byzantinske Rige/early Islamic period in Palestine/Kongeriget Juda/Mamluk Sultanate/Hasmonæerne/Roman Palestine
Uddannelse og virke
Elev af	Peter Lombarderen, Adam Parvipontanus, Hilarius, Maurice de Sully
Beskæftigelse	Historiker, forfatter, præst, ærkebiskop
Kendte værker	Historia rerum in partibus transmarinis gestarum
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Vilhelm af Tyrus (latin: Willelmus Tyrensis; fransk: Guillaume de Tyr; ca. 1130 – 29. september 1186) var en middelalderprælat og krønikeskriver. Som ærkebiskop af Tyrus er han undertiden kendt som Vilhelm 2. for at skelne ham fra forgængeren, Vilhelm I, englænderen, en tidligere prior for Gravkirken, som var ærkebiskop af Tyrus fra 1127 til 1135.^[1] Han voksede op i Jerusalem, i storhedstiden for Kongeriget Jerusalem, der var blevet oprettet i 1099 efter Det første korstog, og han tilbragte tyve år med at studere de frie kunster og kanonisk ret på Europas universiteter.

Efter Vilhelms tilbagevenden til Jerusalem i 1165 gjorde kong Amalrik ham til ambassadør i Det Byzantinske Rige. Vilhelm blev vejleder for kongens søn, den fremtidige kong Balduin 4., som Vilhelm opdagede led af spedalskhed. Efter Amalriks død blev Vilhelm kansler og ærkebiskop af Tyrus, to af de højeste embeder i kongeriget, og i 1179 anførte Vilhelm den østlige delegation på det 11. økumeniske koncil. Fordi han var involveret i den dynastiske strid, der udviklede sig i løbet af Balduin 4.s regeringstid, aftog hans betydning, da en rivaliserende fraktion opnåede kontrol over de kongelige anliggender. Han blev forbigået til det prestigefyldte embede som Jerusalems katolske patriark og døde i ubemærkethed, sandsynligvis i 1186.

Vilhelm skrev en beretning om det 11. økumeniske koncil og en historie om de islamiske stater fra Muhammeds tid. Ingen af værkerne er bevaret. Han er i dag berømt som forfatter til en historie om Kongeriget Jerusalem. Vilhelm skrev sin krønike på et for sin tid fremragende latin med adskillige citater fra klassisk litteratur. Krøniken har undertiden titlen Historia rerum in partibus transmarinis gestarum ("Historie om begivenheder på den anden side af havet") eller Historia Ierosolimitana ("Historie om Jerusalem"), eller kort sagt Historia. Den blev oversat til fransk kort efter hans død og derefter til adskillige andre sprog. Fordi det er den eneste kilde til historien om Jerusalem i det 12. århundrede, skrevet af en indfødt, har historikere ofte antaget, at Vilhelms udsagn kunne tages for gode varer. Imidlertid har nyere historikere påvist, at Vilhelms involvering i kongedømmets politiske stridigheder resulterede i påviselig forudindtagethed i hans beretning. På trods af dette betragtes han som korstogenes største krønikeskriver og en af middelalderens betydeligste forfattere.

1. ^ In his history, William of Tyre writes, "in the fourth year after Tyre had been [captured] (that is, in 1127/28), the king, patriarch, and other leading men elected (as archbishop of Tyre) William, the venerable prior of the church of the Sepulchre of the Lord", adding that this William was "an Englishman by birth, and a man of most exemplary life and character". A few chapters later, William reports that when the Patriarch Stephen died (in 1130), "he was succeeded by William, prior of the church of the Sepulchre of the Lord…He was Flemish by birth, a native of Mesines." Two Williams were prior of the Holy Sepulchre at an early time then, with William of Mesines (Flanders) probably directly succeeding William the Englishman as Prior of the Holy Sepulchre. This also means that William of Mesines could only have been prior from 1127 (the year of the election of William the Englishman to the archbishopric of Tyre) to 1130, the year of his own election as Patriarch. See William of Tyre, A History of Deeds Done Beyond the Sea", Vol. 1, trans. Emily Babcock and A.C. Krey, Bk. XIII, Ch. 23 and Bk. XIII, Ch. 26.