W.E. von Eyben

W.E. von Eyben
Født14. maj 1912 Rediger på Wikidata
Hjørring, Danmark Rediger på Wikidata
Død31. maj 2000 (88 år) Rediger på Wikidata
BørnFinn von Eyben (de), Bo Edler von Eyben, Keld Edler von Eyben
Uddannelse og virke
BeskæftigelseProfessor, jurist, selvbiograf Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af 1. grad af Dannebrog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

William Edler von Eyben (født 14. maj 1912 i Hjørring, død 31. maj 2000) var en dansk jurist og professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet 1951-82, far til Bo von Eyben.

W.E. von Eyben var søn af postmester Louis von Eyben (død 1956) og hustru Olga f. Møller (død 1924), blev student fra Hjørring 1930, dyrkede musikstudier 1930-31 og blev cand.jur. 1937 og dr.jur. 1950 på en afhandling om strafudmåling. Han var fungerende sekretær i Justitsministeriet 1937, dommerfuldmægtig 1939, sekretær i Justitsministeriet 1941, fuldmægtig sammesteds 1946-49, konstitueret dommer i Københavns Byret 1945, udnævnt 1949 og blev i 1951 professor i retsvidenskab efter at have været lektor siden 1946.

Formueret var von Eybens speciale, og han har skrevet praktisk anvendelige lære- og håndbøger om emnet. Desuden har han redigeret større samleværker som lovsamlinger og mindre værker om især processuelle emner og af selvbiografisk art. Blandt hans forskningsformidlende initiativer kan nævnes de populære tv-processpil fra 1960'erne, Retten er sat, med jurastuderende som aktører.

Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Han blev gift 28. december 1943 med Ragna Høyer (31. oktober 1918 i Rønne -), datter af seminarieforstander Jacob Høyer og hustru Anna Sophie Frederikke f. Olsen (død 1964).

Keramikeren Jacob Bang har udført en buste af von Eyben.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search