Wilhelm Nicolai Marstrand (født 24. december 1810 i København, død 25. marts 1873 sammesteds) var en dansk maler, bror til Osvald og Troels Marstrand. Marstrand er en af den danske guldalders mastodonter.[1] Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg og regnes, ligesom en del andre Eckersberg-elever, for at tilhøre den danske guldalder. Marstrand blev medlem af Akademiet i 1843 og professor i 1848. Han var desuden direktør for Akademiet 1853-1857 og fra 1863 til sin død.
I sine unge år på Kunstakademiet malede Marstrand fortrinsvis københavnske hverdagsmotiver, og fra 1830 fik han mange bestillinger på portrætter af det københavnske borgerskab.
Marstrand var første gang i Italien i 1836 og blev storleverandør af idealiserede italienske folkelivsskildringer.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search