Wrestling

Christopher Daniels 1

Wrestling (også kaldt professionel wrestling eller pro wrestling) er en blanding af performancekunst[1][2][3][4][5] og underholdning,[6][7] der kombinerer idræt og scenekunst.[8] Wrestling stammer fra 1800-tallet, hvor det typisk som en del af et karneval viste tilskuerne, hvor stærke mænd kunne være. Den moderne udgave af wrestling består typisk af forskellige slag- og gribeteknikker, og det kræver intens specieltræning og ekstraordinær fysik at udføre disse.

Den japanske wrestler Shinya Hashimoto

Wrestling er blevet en vidt udbredt form for underholdning, specielt i Japan og nordamerikanske lande, som USA, Canada og Mexico. Det var også meget populært fra 1960'erne til 1980'erne i Brasilien, hvor det blev kaldt telecatch. De største stjerner inden for wrestling bliver ofte store kulturelle ikoner, eksempelvis Hulk Hogan og Ric Flair i 1980'erne, The Undertaker og Sting i 1990'erne og The Rock og John Cena i 2000'erne. Førende universiteter har udviklet kurser om vigtigheden af wrestling kulturelt.

Wrestling er i dag en milliardforretning, der primært har indtægter fra billetsalg, tv-udsendelser, merchandise og dvd-salg. Samtidig er wrestling førende inden for salg af pay-per-view-shows, særligt World Wrestling Entertainments årlige udgave af WrestleMania. World Wrestling Entertainment (WWE) er også verdens største wrestlingorganisation og opkøbte flere af dens konkurrenter i starten af 2000'erne, heriblandt World Championship Wrestling (WCW) og Extreme Championship Wrestling (ECW). Siden er Total Nonstop Action Wrestling (TNA) nu kendt som Impact wrestling[9], der blev startet i 2002, blevet den største konkurrent til WWE i USA. I Mexico er den førende organisation Consejo Mundial de Lucha Libre, i Japan er det New Japan Pro , og i Sydafrika er det World Wrestling Professionals.

  1. ^ https://www.npr.org/2014/04/16/303652716/drag-is-raw-wrestlers-queens-and-gender-as-performance-art
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. juli 2020. Hentet 9. april 2020.
  3. ^ RAW theatre: pro-wrestling belongs on the arts pages
  4. ^ WWE's Xavier Woods Defends the 'Art' of Pro Wrestling
  5. ^ A New WWE Debate: Is Pro Wrestling a Form of Art? | News, Scores, Highlights, Stats, and Rumors | Bleacher Report
  6. ^ Weller, Chris (13. september 2015). "Everything you think you know about professional wrestling is wrong". Business Insider. Arkiveret fra originalen 17. september 2015. Hentet 9. april 2020.
  7. ^ "WWE's Xavier Woods Defends the 'Art' of Pro Wrestling". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 9. april 2020.
  8. ^ Barthes, Roland (1957). "The World Of Wrestling". Mythologies. Arkiveret fra originalen 6. marts 2010. Hentet 2008-03-21.
  9. ^ Real Reason TNA Was Rebranded As IMPACT Wrestling - WrestleTalk

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search