Zeus

For alternative betydninger, se Zeus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Zeus)

Zeus
Gudernes konge, gud for himlen, torden, lyn, lov, orden og retfærdighed
Jupiter de Smyrne. Fundet nær Smyrna i 1680.[1]
Bolig	Olympen
Symbol	Tordenkile, ørn, tyr og egetræ
Konsort	Hera
Forældre	Kronos og Rhea
Søskende	Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon
Børn	Aiakos, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Dionysos, Eileithyia, Eris, Hebe, Helena, Hefaistos, Herakles, Hermes, Minos, Persefone, Perseus, Rhadamanthus, gratierne, muserne, moirerne etc.
Romernes tilsvarende	Jupiter

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden. Han bor på Olympen, Grækenlands højeste bjerg. Den oldgræske gud Zeus minder på mange områder om de indoeuropæiske guder Indra, Jupiter, Perkūnas, Perun, Thor og Odin. Hans romerske modstykke er guden Jupiter.^[2][3][4]

Zeus er den eneste græske gud, hvis navn går tilbage til indoeuropæisk, hvor man kan rekonstruere formen *Dyeus-ph₂ter, jf. sanskrit Dyaus og latin Iuppiter. Beslægtet er også det nordiske gudenavn Tyr (*Tīwa-), selv om det er Thor (Þórr), der minder mest om den græsk-romerske Zeus/Jupiter.

Zeus er yngste barn af Kronos og Rhea, men kan også ses som deres ældste barn, fordi hans søskende først måtte befries fra Kronos' mave. I de fleste fortællinger er han gift med Hera, med hvem han har Ares, Hebe og Hefaistos.^[5] Ifølge Zeus-oraklet i Dodona var hans hustru Dione, som i Iliaden omtales som Afrodites mor.^[6] Zeus er en berygtet charmør, hvis erotiske eskapader har resulteret i mange børn af guddommelig såvel som dødelig herkomst, heriblandt Athene, Apollon, Artemis, Hermes, Persefone, Dionysos, Perseus, Herakles, Helena af Troja, Minos og muserne.^[5]

Zeus var som himlens alfader ansvarlig for at uddelegere de andre guders roller.^[7] Selv guder, som ikke er hans afkom, omtaler ham som "fader".^[8] Zeus' attributter er tordenkilen (lynkilen), ørnen, tyren og egen. Ud over de førnævnte indoeuropæiske guder, var ikonografien omkring Zeus-kulten stærkt inspireret af kulturene i oldtidens Nærorienten, heriblandt hans scepter. De græske kunstnere fremstillede ofte Zeus stående med en tordenkile i højre hånd eller siddende på sin trone.

1. ^ Skulpturen blev præsenteret for Ludvig 14. af Frankrig som Æskulap, men restaureret som Zeus ca. 1686 af Pierre Granier, som tilføjede den hævede, højre arm med tordenkilen. Skulpturen er af marmor og stammer fra midten af det 2. århundrede f.Kr. Tidligere stod den i haveanlægget ved Versailles men opbevares nu på Musée du Louvre i Paris.
2. ^ Thomas Berry, Religions of India: Hinduism, Yoga, Buddhism (New York City: Columbia University Press, 1996), 20–21.
3. ^ T.N. Madan, The Hinduism Omnibus (Oxford: Oxford University Press, 2003), 81.
4. ^ Sukumari Bhattacharji, The Indian Theogony (Cambridge: Cambridge University Press, 2015), 280–281.
5. ^ ^{a b} Edith Hamilton, Mythology (New York City: Back Bay Books, 1972), 467.
6. ^ Der findes to primære fortællinger om Afrodites ophav: Hesiods Theogonien hævder, at hun blev født i havet af skummet, der opstod da den kastrerede Uranos' lem ramte bølgerne. Det gør hende i sagens natur til Uranos' datter. Ifølge Homers Iliaden er Afrodite dog datter af Zeus og Dione. En taler i Platons Symposion mener, at Hesiod og Homer taler om to forskellige skikkelser: Afrodite Ourania og Afrodite Pandemos.
7. ^ Hesiod, "Theogony," i The Homeric Hymns and Homerica, red. Hugh G. Evelyn-White (Cambridge: Harvard University Press, 1914).
8. ^ Walter Burkert, Greek Religion (Cambridge: Harvard University Press, 1985).