Breakdance

B-boying (breaking)

Breakdance er en gadedans, hvis forløber Uprock opstod i South Bronx, i New York City i slutningen af 1960'erne. Det var ofte fattige gadebørn, der brugte dansen til at tjene penge. Breakdance er en del af Hiphop-kulturen.

Trenden startede i 1970'erne, hvor blandt andet DJ Kool Herc, fandt på at forlænge de oprindelige breaks i musikken, med sine egne lyde og beats, så disse blev længere end de originale. I disse længere breaks blev det almindeligt at underholde med dans – og breakdance var opstået.

I breakdance konkurreres der i kampe. Det at kæmpe mod hinanden vil sige, at man konkurrerer mod hinanden ved, at det er to hold eller dansere, som danser på skift på et bestemt område. kampen bliver ofte afgjort af en dommer, men kan også afgøres af publikum.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search