Angus

Angus' placering i Skotland

Angus er en af Skotlands 32 kommuner. Kommunen grænser op til Aberdeenshire, Perth and Kinross og City of Dundee. Angus Kommune blev oprettet den første april 1996.

De vigtigste erhverv er landbrug og fiskeri.

Angus består af tre forskellige geografiske områder. I nord og vest er der mange bjerge. Dette område kaldes Angus Glens, og det er tyndt befolket. I syd og øst er det et bakkelandskab ned mod havet, og dette område har nogle større byer. Mellem dem ligger Stratmore, en frugtbar dal, som er kendt for dyrkning af kartofler og frugt. Desuden er der kvægdrift, hvor især kødkvæg af racen Angus er kendt.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search