Bynkeambrosie | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Ambrosia (Ambrosie) |
Art | A. artemisiifolia |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ambrosia artemisiifolia L., 1753 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia), også skrevet Bynke-Ambrosie, er en 50-120 cm høj, enårig urt, der findes på agerjord, affaldspladser og i haver.
Bynkeambrosie er en étårig plante med en opret, stiv vækst. Stænglerne forgrener sig fra grunden, de er behårede og bærer modsatte (men længere oppe: spredte) blade. Bladene er stilkede, smalt ægformede og samtidig dobbelt fjersnitdelte med smalle afsnit. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er lidt lysere.
Blomstringen sker i september-oktober, hvor man kan finde de bittesmå kurve med hanlige blomster samlet i endestillede aks eller klaser. De hunlige blomster sidder nogle få sammen i bladhjørnerne længere nede ad stænglen. Frugterne er hornede nødder uden fnok.
Rodnettet består af en slank pælerod og grove, vandrette siderødder. Plantens pollen er stærkt allergifremkaldende[1], og det allergifremkaldende stof er proteinet "Amb a 1", som er et surt, såkaldt 38 kDa, ikke-glycosyleret protein med 268 aminosyrer.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,25 m (100 x 25 cm/år).
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search