Charlottenburg

Placeringen af Charlottenburg i Charlottenburg-Wilmersdorf og Berlin.

Charlottenburg er en bydel (tysk: Ortsteil) i Charlottenburg-Wilmersdorf-distriktet (tysk: Bezirk) i Berlin, Tyskland. Charlottenburg har et areal på 10,6 km2 og et befolkningstal på 129.359 (2020). Bydelen har dermed en befolkningstæthed på 12.204 indbyggere pr. km2.

Charlottenburg har bydelsnummeret 0401.

Charlottenburg blev grundlagt som by i 1705. I 1893 havde byen over 100.000 indbyggere. Ved en sammenlægning i 1920 blev Charlottenburg et selvstændigt distrikt i Storberlin. Tidligere havde Charlottenburg de højeste skatteindtægter pr. indbygger i Tyskland.[1] Efter sammenlægningen med det tidligere distrikt Wilmersdorf i forbindelse med en administrativ reform i 2001, blev Charlottenburg nedgraderet til "bydel" i det nye distrikt Charlottenburg-Wilmersdorf. I 2004 blev dette distrikt reorganiseret, hvorved Charlottenburg blev opdelt i de nuværende bydele Westend, Charlottenburg-Nord og Charlottenburg.

  1. ^ Brandt, Stephan. Die Charlottenburger Altstadt. Sutton: 2011, 8. ISBN 978-3-86680-861-4

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search