Deister er en række skovklædte bakker eller småbjerge i den tyske delstat Niedersachsen, omkring 25 km. sydvest for byen Hannover, i Calenberger Bergland i den nordligste del af det Niedersächsisches Bergland. Området ligger i landkreisene Schaumburg, Hameln-Pyrmont og Region Hannover. Nogle regner også Deister som en del af Weserbergland.
Deister går i en nordvestlig retning fra Springe i syd til Rodenberg i nord. Den næste række, der ligger i den sydlige del kaldes Lille Deister. De er omgivet af Springe, Wennigsen, Barsinghausen, Bad Nenndorf, Rodenberg og Bad Münder (mod uret, begyndende i syd). Det har en samlet længde på 21 km, og stiger i Höfeler til en højde på 395 meter. Det højeste punkt er Bröhn med 405 moh.
Fra det 17. århundrede og frem fandtes flere kulminer, de sidste blev forladt i 1950'erne. Sandsten fra stenbrud i Altenhagen blev brugt i flere vigtige byggerier over hele Europa, herunder operahuset i Hannover og Rigsdagsbygningen i Berlin.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search