Doughnut-modellen (på engelsk doughnut economics) er et diagram af form som en doughnut eller en redningskrans, som fremstiller en økonomisk model for bæredygtig udvikling, udvikling som både tilgodeser menneskehedens og naturens behov, se figur.[1] Den doughnut- eller ringformede figur adskiller området i midten, hvor en uforholdsmæssig stor del af Jordens befolkninger er afskåret fra livsfornødenheder (sundhedsvæsen, uddannelse, fred, retfærdighed, ligestilling osv.), fra området uden for ringen, hvor naturen lider uforholdsmæssig stor overlast pga. menneskelig aktivitet.[2] Diagrammet blev først præsenteret af økonom ved University of Oxford Kate Raworth i en artikel fra 2012, A Safe and Just Space for Humanity, senere videreudviklet i hendes bog fra 2017, Doughnut Economics: Seven Ways to Think Like a 21st-Century Economist. I sidstnævnte beskriver Raworth, hvordan det handler om at "designe en økonomi, der fremmer menneskelig velfærd, uanset om det får bruttonationalproduktet til at gå op, ned eller holde sig stabilt".[3]
Grundtanken bag diagrammet var at udvikle en økonomi-model, hvor befolkningers behov kan tilgodeses, uden at det fører til kritisk belastning af jordklodens økologiske systemer.[4] Dette fordrer et opgør med traditionel økonomisk tænkning og udpegning af nye målsætninger. Ifølge doughnut-modellen opfattes en økonomi først som velstående, når alle tolv områder af menneskelig velfærd ligger tilstrækkeligt højt, uden at nogen af de ni økologiske parametre er blevet overskredet, dvs inden for det grønne område, se figur.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search