Dragonlance er et fantasy-univers skabt til rollespillet Dungeons & Dragons. Det er opfundet af spildesignerne Tracy og Laura Hickman i 1984 og er siden blevet udbygget og beskrevet i en lang række spilmaterialer og bøger.[1] Spil-firmaet TSR udgav først i 1992 en sammenhængende og detaljeret beskrivelse af Dragonlance-universet med boksudgivelsen "Tales of the Lance".[2]
I november 1984 udkom bogen "Dragons of Autumn Twilight", den første i en lang række fantasy-bøger i Dragonlance-universet med over 190 titler. De fleste Dragonlance-bøger er skrevet af Tracy Hickman i samarbejde med forfatteren Margaret Weis. Bøgerne blev med årene så populære, at de blev udbygget af andre forfattere, og i 2008 udkom der en tegnefilm baseret på den første bog. Mange af Dragonlance-bøgerne er oversat til dansk.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search