Fusionstraktaten

Fusionstraktaten (eller Bruxelles-traktaten) var en europæisk traktat som fusionerede den udøvende magt fra det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) med de fra Euratom og det Europæiske Økonomiske Fællesskab, således at disse organisationer havde en samlet institutionel struktur.

Traktaten blev underskrevet i Bruxelles d. 8. april 1965 og trådte i kraft d. 1. juli 1967. Den bestemte, at EØF-kommissionen og EØF-rådet skulle erstatte kommissionen og rådet for Euratom samt den Høje Myndighed og rådet for EKSF. Selvom begge fællesskaber forblev juridisk uafhængige, havde disse fælles institutioner (forud for denne traktat delte de allerede en parlamentarisk forsamling og en domstol) og var tilsammen kendt som de Europæiske Fællesskaber. Denne traktat er hos nogle regnet som den reelle begyndelse på det moderne EU.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search