Herbarium

Portal:Botanik

Et herbarium (latin af herba = "urt") er en samling af pressede og tørrede plantedele eller hele planter. Presning og tørring har vist sig at være en nem og praktisk opbevaringsmetode for planter til støtte for studier i botanik og taksonomi samt til definition af klassifikationer. Tørrede plantedele lader sig endda bruge til anatomiske undersøgelser efter en passende opblødning og efterfølgende hærdning, for eksempel i stærk alkohol. Et herbarium er et uundværligt hjælpemiddel for såvel den botaniske amatør som for den videnskabelige botaniker, der beskæftiger sig med planternes systematik og deres udbredelsesforhold. Et fyldigt herbarium har stor betydning for studiet af arternes variationsforhold og også for landes og landsdeles plantegeografi. Ligeledes kan et herbarium med stort udbytte anvendes i undervisning, når levende materiale ikke kan skaffes til veje.

Verdens første herbarium blev oprettet af Luca Ghini i 1544 i Pisa. Det blev også ham, der kom til at give retningslinjer for, hvordan man kan opbevare planter. Da herbarier bruges til at studere planter, til at kontrollere en given klassificering og for at kunne studere plantegeografisk udbredelse og lignende, er det ønskeligt, at så mange som muligt af plantens kendetegn er medtaget, såsom blomster, stilke, blade, frø, frugter og rødder. Man gør sig ofte store anstrengelser for at anbringe plantematerialet, så at både for- og bagsiden af blade og og alle blomstens dele er synlige. Denne metode (herbarieark med tørrede plantedele) kan være meget besværlig, og derfor nøjes man i visse tilfælde med at konservere planterne i alkohol.

Et problem med indsamling til private herbaria kan være, at sjældne planter, som burde blive på deres levesteder, bliver plukket eller gravet op. Derfor går man i stigende grad over til at lave indsamlinger i form af gode fotografier, optaget på plantens naturlige levested.