Kabale

En kabale er et kortspil for én person. Der findes også kabaler for to personer. Kendte kabaler omfatter kongekabale, 7-kabale, Napoleon, Edderkop, Pyramide og Canfield. Foruden disse findes utallige variationer. Generelt for alle kabaler blandes kortene i et eller flere kortspil, hvorefter de lægges ud på bordet i et mønster eller rækkefølge, hvorefter spilleren efter et sæt regler skal forsøge at samle eller sortere kortene ind, sådan at bordet til sidst er "rent". Når det er opnået, er kabalen gået op, og man kan prøve forfra. Nogle kabaler går nemmere op end andre.

Kabaler minder meget om konkurrencebaserede kortspil som Whist, 500 og Hjerterfri, men som det britiske ord for kabaler, "Patience" (tålmodighed), antyder, er det en mere afslappende aktivitet, fordi den udføres alene, uden tidspres og uden samme psykologiske krav for succes.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search