Mikroplast

Mikroplast i sedimenter fra tyske floder, se billedforklaring[1]
Mikroplast i tandpasta i form af polyethylenpartikler

Mikroplast er plastpartikler, som er mindre end ca. 5 mm i diameter. Mikroplast udgør en stor del af plastforureningen og er en hidtil upåagtet miljøforurening.[2][3] Den kommer fra forskellige kilder, som man ikke tænker over i dagligdagen, fordi den er usynlig: bildæk, kosmetik, tøj og mange industrielle processer.[4]

Størstedelen af miljøforureningen med mikroplast stammer fra nedbrydning af større plastaffald, og da plast er bestandigt i naturen, antages det, at mikroplast-partiklerne kan optages i de levende organismers organer og celler igennem lungerne og fordøjelseskanalen. Mikroplast er fundet overalt og i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde.[5][6] Mennesker indtager et stort antal microplastpartikler uden at vide det, hvoraf noget ender op i organerne.[7][8] Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker - også set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plasttyper består af. Desuden akkumulerer plastpartikler langsomt-nedbrydelige organiske forbindelser fra miljøet som polyklorerede biphenyler og andre skadelige stoffer[9]

  1. ^ Billedforklaring
  2. ^ Mikroplast findes i gødning og jord, men vi ved næsten intet om konsekvenserne. Videnskab.dk 2022
  3. ^ 14. aug 2019, ing.dk: Overraskede forskere: Det regner med plastic i Rocky Mountains Citat: "...Regnvandet i dele af den nordamerikanske bjergkæde er fyldt med mikroplast i alle farver og former, konkluderer amerikanske forskere...Også i den franske del af den sydeuropæiske bjergkæde Pyrenæerne har man fundet lignende fænomener, skriver The Guardian. Her fandt et hold af forskere ca. 365 plastpartikler og plastfibre pr. kvadratmeter om dagen..."
  4. ^ Microplastics are everywhere — but are they harmful? Nature News Feature 2021
  5. ^ Microplastic pollution revealed ‘absolutely everywhere’ by new research. The Guardian 2019
  6. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dk
  7. ^ Microplastic particles now discoverable in human organ. The Guardian 2020
  8. ^ Here's How at Least 74,000 Microplastic Particles End Up in Your Diet in a Single Year. ScienceAlert 2019
  9. ^ "What We Know About Plastic Marine Debris. NOAA" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. september 2018. Hentet 10. juli 2019.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search