Nabucco

Nabucco er en opera i fire akter af Giuseppe Verdi til en italiensk libretto af Temistocle Solera, baseret på en bibelsk historie (2. Kong. 24f) og et skuespil fra 1836 af Auguste Anicet-Bourgeois og Francis Cornue. Nabucco var Verdis tredje opera; den fik urpremiere i 1842. Operaen anses for at have etableret Verdis ry som operakomponist og dermed lanceret hans karriere. Det bedst kendte nummer fra operaen er det hebraiske slavekor, "Va' pensiero, sull'ali dorate" ("Flyv, tanke, på gyldne vinger"), et stykke, der ofte forlanges som encore i dag.

Nabucco handler om jødernes skæbne og angrebet på og overvindelsen af dem og den derpå følgende eksilering, som kongen af Babylon, Nebukadnesar, gennemtvinger.[1] De historiske begivenheder bruges som baggrund for operaens romantiske og politiske plot.

  1. ^ Nabucco er en italiensk version af kongens navn.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search