Senantikken

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
   
Artiklen er en oversættelse af den tyske artikel Spätantike i denne version
Den må kontrolleres for korrekt oversættelse og for brug af sædvanlige danske vendinger.

Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen. Begrebet blev skabt i slutningen af 1800-tallet af den østrigske kunsthistoriker Alois Riegl. Den nøjagtige tidsmæssige afgrænsning af senantikken i forskningen er omstridt; man regner for det meste perioden fra kejser Diocletians regeringsperiode 284 e. Kr. til fjernelsen af den sidste kejser Romulus Augustulus i 476 eller til longobardernes indfald i Italien i 568.

I det østlige rige går perioden enten til den østromerske kejser Justinian 1.s død 565 eller til den islamiske ekspansion i 600-tallet; denne fase i den østromerske historie bliver ofte også betegnet som den tidlig-byzantinske tid. I senantikken gennemløb det østromerske rige en ændring med store territoriale tab, mens den anden senantikke stormagt, det nypersiske Sassaniderige, til sidst helt gik under 651.

Senantikken danner antikkens sidste afsnit og tilhører ganske vist ikke længere den "klassiske" antik, men kan alligevel endnu ikke henregnes til middelalderen. Den er kendetegnet ved den samtidige tilstedeværelse af antikke traditioner og kristelig-germansk omdannelse og udformning^[1]. I stedet for som tidligere at tale om en nedgang, taler men nu snarere mere neutralt om en "transformation" af den antikke arv i perioden mellem ca. 300 og 600. En særlig begivenhed i denne periode er kristendommens sejrstog og den dermed langsomme forsvinden af førkristelige kulter og traditioner. Også i kunst og litteratur opstår der en egen, karakteristisk stil – som også viser orientalsk indflydelse – gennem afløsningen eller udformningen^[1] af klassisk græsk-romerske med kristeligt prægede former og temaer.

Senantikken står desuden under tegnet af reformering af hær og forvaltning ved Diocletian og Konstantin den Store, cementeringen af kejserens sakrale stilling, folkevandring og i deres kølvand til slut ændringen af det vestromerske rige til den germansk-romanske verden, som skulle præge den vestlige middelalder.

1. ^ ^{a b} Oversættelsesnote: "udformning" : ty. Überformung — Et eksempel på anvendelse er: literarische Überformung This is also from the article on Kafka's "Brief an den Vater": "Bis heute ist umstritten, inwieweit Kafkas Schilderungen wörtlich zu nehmen sind und in welchem Maße Übertreibung und **literarische Überformung** eine Rolle spielen." – I'm not sure whether this is a technical term as it seems to be in philosophy or whether it could be translated as "over-formulation" or something along those lines. (eksemplet fra literarische_Überformung )