Statholder

En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre. Da Norge var i personalunion med Danmark, var der fra 1572 et embede som statholder, som blev ophævet i 1771 og genindført i 1807, da forbindelsen med Danmark blev afbrudt på grund af krig. Fra 1814 havde Norge i personalunion med Sverige statholdere frem til 1856. Statholdere fandtes også i hertugdømmerne Slesvig (Sønderjylland) og Holsten. Det kendes også fra Nederlandene, da de var under spansk herredømme, og hvor statholderne i de nordlige provinser stod bag løsrivelsesbevægelsen under Firsårskrigen, der førte til Nederland/Hollands oprettelse.

Betegnelser som vicekonge og generalguvernør dækker nogenlunde det samme.