5-krone

5 kroner (Danmark)
Værdi: 5 danske kroner
Vægt: 9,2 g
Diameter: 28,5 mm
Tykkelse: 2,00 mm
Rand: Riflet
Materiale: Kobbernikkel
75% kobber, 25% nikkel
Præget år: 1990-95, 1997-2002, 2004-
Cirkulation: 10. april 1990

5-kronen, femkronen eller femmeren er en dansk mønt i cirkulation. 5-kronen består af kobbernikkel. Den er 28,5 mm i diameter, vejer 9,2 gram og dens tykkelse er på 2,00 mm. Kanten er rillet. Derudover har den et rundt hul i midten. Blev sat i omløb 1990.

Forsiden forestiller Margrethe 2.s monogram i en nyfortolkning, som er lavet specielt til mønterne. Monogrammet er gengivet tre gange rundt om hullet, med en krone imellem hver. Gengivelsen af monogrammet tre gange, afviger fra den normale gengivelse, men har rødder tilbage i dansk mønthistorie. Øverst til højre og venstre ses et hjerte, som er mærket for Den Kgl. Mønt. Hjertet viser at mønten er præget på den Kgl. Mønt, men det har i dag ikke nogen praktisk funktion, fordi alle mønter i dag bliver præget der. Nederst ses årstallet for prægningen. På mønter som er præget før 2002 ses på venstre side af årstallet initialerne LG for møntmesteren Laust Grove og til højre JP for medaljør Jan Petersen

På bagsiden ses en ornamentik omkring hullet, som er inspireret af fund fra oldtiden. Øverst ses teksten 5 KRONER og nederst teksten DANMARK. Til højre og venstre ses Den Kgl. Mønts hjerte.

Hullet i midten af mønten er en tradition, der ikke findes ret mange andre steder i verden. Første gang det blev anvendt i Danmark var i 1924 på 10- og 25-øren af kobbernikkel.[1]

  1. ^ Den Kgl. Mønt: 5-krone Arkiveret 27. april 2012 hos Wayback Machine

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search