Back Aandaggebrek-hiperaktiwiteitsteuring Afrikaans اضطراب نقص الانتباه مع فرط النشاط Arabic Diqqət çatışmazlığı və hiperaktivlik pozuntusu Azerbaijani دیقت اسکیلمه سی و چوخلی چالیشما پوزوکلوگی AZB Сіндром дэфіцыту ўвагі і гіперактыўнасці Byelorussian Синдром на дефицит на вниманието и хиперактивност Bulgarian Poremećaj hiperaktivnosti i deficita pažnje BS Trastorn per dèficit d'atenció amb hiperactivitat Catalan ماخۆلان CKB ADHD Czech

ADHD

Attention deficit hyperactivity disorder
Klassifikation
Børn med ADHD har ofte svært ved at fokusere og bliver nemt distraheret.
Information
NavnAttention deficit hyperactivity disorder
Medicinsk fagområdebørne- og ungdomspsykiatri,
psykiatri Rediger på Wikidata
Genetisk associationDNM1, STIP1, ADAMTS2, BMPR1B, CDH13, FOXP1, ITGAE, EMP2, FHIT, GRM5, MAN2A2, MAP1B, MOBP, TLL2, REEP5, SUPT3H, CREB5, PPM1F, ATP2C2, GPC6, SEMA3A, MMP24, ITGA11, MYT1L, ASTN2, ZNF544, NT5DC3, BCL11A, SULF2, LRRC7, ELOVL6, FERMT3, KIRREL3, CSMD2, PIWIL4, UNC5B, KIF6, PAWR, ATP8B1, GRIK4, ARSB Rediger på Wikidata
SKSDF90
ICD-10F90
ICD-9314.00, 314.01
OMIM143465,
608903,
608904,
608905,
608906,
612311,
612312 Rediger på Wikidata
DiseasesDB6158 Rediger på Wikidata
MedlinePluswillem Rediger på Wikidata
Patientplusattention-deficit-hyperactivity-disorder-pro Rediger på Wikidata
MeSHD001289 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Attention deficit hyperactivity disorder (dansk: opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse, ADHD, AD/HD eller ADD) er en neuropsykiatrisk lidelse.[1] Lidelsen er først og fremmest karakteriseret ved "sameksistensen af opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet, med adfærd som sjældent forekommer alene" og symptomer som starter før syvårsalderen.[2] Lidelsen betegnes også som et bioneurologisk handicap, og højesteret har i en dom om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, stadfæstet at ADHD er omfattet af handicapbegrebet.[3]

ADHD er ofte fejlagtigt forvekslet med DAMP. DAMP (deficits in attention, motor control and perception) opfattes i dag som nedsættende for folk som lider under ADHD. Folk med diagnosen ADHD er som udgangspunkt ikke hæmmet motorisk, som man ser det hos folk med DAMP-diagnosen, og man kan deraf udelukke en direkte forlignelig sammenhæng mellem de to.[4]

ADHD er den mest almindeligt undersøgte og diagnosticerede psykiatriske lidelse hos børn, som påvirker omkring tre til fem procent af alle børn globalt[5][6] samt påvirker to til 16% af alle børn i skolealderen.[7] Det er en kronisk lidelse,[8] hvor 30 til 50% af dem som blev diagnosticeret i barndommen fortsætter med at have symptomer i voksenalderen.[9] Unge og voksne med ADHD har en tendens til at udvikle mestrings-mekanismer for at kompensere for nogle af deres vanskeligheder.[10] Det anslås at 4,7 % af voksne amerikanere har ADHD.[11] Standardiserede ratingskalaer såsom WHO's Adult ADHD Self-Report Scale kan bruges til at screene og vurdere omfanget af lidelsens symptomer.[12]

ADHD bliver diagnosticeret to til fire gange hyppigere hos drenge end hos piger,[13][14] selvom nogle undersøgelser tyder på, at disse misforhold skyldes subjektiv forudindtagethed hos de henvisende lærere.[15] Behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærdsmodifikationer, livsstilsændringer og vejledning. Symptomer på ADHD kan være vanskelige at skelne fra andre sygdomme, hvilket øger sandsynligheden for, at lidelsen bliver overset.[16][kilde mangler] Desuden har de færreste klinikere modtaget en formel uddannelse i vurdering og behandling af ADHD. Det gælder især, når der er tale om voksne patienter.[17]

ADHD og dens diagnose og behandling er blevet anset som et kontroversielt emne siden 1970'erne.[18] Disse kontroverser har involveret klinikere, lærere, politikere, forældre og medier. Emnerne omfatter årsagen til ADHD og brugen af stimulerende medicin i behandlingen.[19][20][21] De fleste leverandører af sundhedsydelser accepterer, at ADHD er en reel sygdom med en debat i det videnskabelige samfund, primært med fokus på behandling og diagnose.[22][23][24] American Medical Association konkluderede i 1998, at de diagnostiske kriterier for ADHD er baseret på omfattende forskning, og når anvendt korrekt, fører til en diagnose med en høj pålidelighed.[25]

  1. ^ Zwi M, Ramchandani P, Joughin C (oktober 2000). "Evidence and belief in ADHD". BMJ. 321 (7267): 975-6. doi:10.1136/bmj.321.7267.975. PMC 1118810. PMID 11039942.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Biederman J (1998). "Attention-deficit/hyperactivity disorder: a life-span perspective". The Journal of Clinical Psychiatry. 59 Suppl 7: 4-16. PMID 9680048.
  3. ^ Forskelsbehandling på grund af ADHD 13-06-2013 Sag 250/2011 http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/BortvisningafadvokatsekretaerpaagrundafADHDvaruberettigetogudgjordeforskelsbehandling.aspx Arkiveret 27. september 2016 hos Wayback Machine
  4. ^ Olsen, Ronny Philip (Prof. Bach. i undervisning) "Hverdagsforestillinger der er relevante for faget N/T, med udgangspunkt i naturvidenskaben". 2008. Haslev University College
  5. ^ "NIMH • ADHD • Complete Publication". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2007.
  6. ^ Nair J, Ehimare U, Beitman BD, Nair SS, Lavin A (2006). "Clinical review: evidence-based diagnosis and treatment of ADHD in children". Mo Med. 103 (6): 617-21. PMID 17256270.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ Rader R, McCauley L, Callen EC (april 2009). "Current strategies in the diagnosis and treatment of childhood attention-deficit/hyperactivity disorder". Am Fam Physician. 79 (8): 657-65. PMID 19405409.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Van Cleave J, Leslie LK (august 2008). "Approaching ADHD as a chronic condition: implications for long-term adherence". Journal of Psychosocial Nursing and Mental Health Services. 46 (8): 28-37. PMID 18777966.
  9. ^ Elia J, Ambrosini PJ, Rapoport JL (marts 1999). "Treatment of attention-deficit-hyperactivity disorder". The New England Journal of Medicine. 340 (10): 780-8. doi:10.1056/NEJM199903113401007. PMID 10072414.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  10. ^ Gentile, Julie; Atiq, R; Gillig, PM (2004). "Adult ADHD: Diagnosis, Differential Diagnosis and Medication Management". Psychiatry. 3 (8): 24-30. PMC 2957278. PMID 20963192.
  11. ^ Barkley, Russell A. (2007). "ADHD in Adults: History, Diagnosis, and Impairments". ContinuingEdCourses.net. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2017. Hentet 27. juli 2009.
  12. ^ Kessler RC, Adler L, Ames M; et al. (februar 2005). "The World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS): a short screening scale for use in the general population". Psychological medicine. 35 (2): 245-56. doi:10.1017/S0033291704002892. PMID 15841682. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  13. ^ Dulcan M (oktober 1997). "Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. American Academy of Child and Adolescent Psychiatry". Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry. 36 (10 Suppl): 85S-121S. doi:10.1097/00004583-199710001-00007. PMID 9334567. Arkiveret fra originalen 27. juli 2011. Hentet 20. december 2011.
  14. ^ Singh I (december 2008). "Beyond polemics: science and ethics of ADHD". Nature Reviews. Neuroscience. 9 (12): 957-64. doi:10.1038/nrn2514. PMID 19020513.
  15. ^ Sciutto M.J., Nolfi C.J., Bluhm C. (2004). "Effects of Child Gender and Symptom Type on Referrals for ADHD by Elementary School Teachers". Journal of Emotional and Behavioral Disorders. 12 (4): 247-253. doi:10.1177/10634266040120040501.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  16. ^ Ramsay
  17. ^ Voksne med ADHD (PDF). ADHD-foreningen. s. 9. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. august 2014.
  18. ^ Parrillo, Vincent (2008). Encyclopedia of Social Problems. SAGE. s. 63. ISBN 9781412941655. Hentet 2009-05-02.
  19. ^ "Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder". US department of health and human services. december 1999. Arkiveret fra originalen 21. februar 2012. Hentet 2008-10-02.
  20. ^ Mayes R, Bagwell C, Erkulwater J (2008). "ADHD and the rise in stimulant use among children". Harv Rev Psychiatry. 16 (3): 151-66. doi:10.1080/10673220802167782. PMID 18569037.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  21. ^ Cohen, Donald J.; Cicchetti, Dante (2006). Developmental psychopathology. Chichester: John Wiley & Sons. ISBN 0-471-23737-X.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  22. ^ Sim MG, Hulse G, Khong E (august 2004). "When the child with ADHD grows up" (PDF). Aust Fam Physician. 33 (8): 615-8. PMID 15373378. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. september 2015. Hentet 4. januar 2012.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  23. ^ Silver, Larry B. Attention-deficit/hyperactivity disorder. American Psychiatric Publishing, Inc.; 3 edition (September 2003) ISBN 1-58562-131-5; Online Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine July 20, 2009
  24. ^ Schonwald A, Lechner E (april 2006). "Attention deficit/hyperactivity disorder: complexities and controversies". Curr. Opin. Pediatr. 18 (2): 189-95. doi:10.1097/01.mop.0000193302.70882.70. PMID 16601502.
  25. ^ Goldman LS, Genel M, Bezman RJ, Slanetz PJ (april 1998). "Diagnosis and treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder in children and adolescents. Council on Scientific Affairs, American Medical Association". JAMA. 279 (14): 1100-7. doi:10.1001/jama.279.14.1100. PMID 9546570.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Rich TVX News Network Site

Rich TVX News Network Info

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search