Aage Garde

Aage Garde (18. marts 1876 i Kerteminde14 september 1955Oringe Sindssygehospital ved Vordingborg) var en dansk skuespiller.

Garde var elev på Dagmarteatret, hvor han debuterede i 1896 med forestillingen Væverne. I de følgende år studerede han fransk skuespilkunst i Paris og tysk teater i Berlin. I 1910 havder han hovedrollen i stumfilmen Ansigtstyven, og spillede derefter med i flere stumfilm indtil 1916. Mellem 1913 og 1923 var han direktør ved Århus teater, og derefter skuespilsdirektør ved Det Kongelige Teater i København, indtil han blev afskediget i 1924. I 1930 blev han ansat som skuespiller ved Det Kongelige Teater, men måtte sig farvel til scenen i 1934 på grund af svigtende syn.

Aage Garde var først gift med skuespillerinden Christine Garde, senere Helga Garde med hvem han fik sønnen Mogens Garde, der var journalist og teateranmelder.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search