Abraham

Abraham
Englen forhindrer ofringen af Isak
Født	אַבְרָם
Død	Hebron, Staten Palæstina
Gravsted	Makpelas hule
Bopæl	Mesopotamien Kana'an
Far	Tera
Mor	Amathlaah
Søskende	Haran, Sara, Nakor
Ægtefæller	Sara, Hagar, Ketura
Børn	Bakol, Medan, Ismael, Shua, Jishbak, Isak, Jokshan, Midjan, Zimran
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Hyrde, religionsstifter, profet
Arbejdssted	Palæstina
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Abraham (hebraisk: אַבְרָהָם, Avraham, ʾAḇrāhām, arabisk: إبراهيم, Ibrahim), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk. Abrahams historie bliver fortalt i 1. Mosebog kapitel 12-25, hvor han sammen med sin søn Isak og Jakob hører til patriarkerne, der blev forfædrene til Israels tolv stammer. Abraham anses ikke for at være en historisk person, da der ikke kendes vidnesbyrd om ham andre steder end i Bibelen og Koranen.^[1]

Abraham anses både i den jødisk-bibelske tradition og inden for såvel islam som kristendommen for at være den oprindelige stamfader for Israels folk. Derfor betegnes de alle tre som abrahamitiske religioner.

1. ^ What Did the Biblical Writers Know and When Did They Know It?: What ... - William G. Dever - Google Bøger