Adam Smith

Adam Smith
Adam Smith ca. 1787
Personlig information
Født	ca. 5. juni 1723 (gs) Kirkcaldy, Fife, Skotland
Dåbsdato	5. juni 1723
Død	17. juli 1790 (67 år) Edinburgh, Skotland
Gravsted	Canongate Kirkyard
Nationalitet	Skotsk
Far	Adam Smith
Mor	Margaret Douglas
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Glasgow Universitet
Professorater	professor
Medlem af	The Select Society[1], Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1767), The Poker Club[2]
Beskæftigelse	Franske moralister, fagbogsforfatter, universitetsunderviser, økonom, forlægger, forfatter, filosof
Forsknings­område	Klassisk økonomi, politisk filosofi, etik, økonomi
Arbejdssted	Glasgow Universitet, University of Oxford
Kendt for	Klassisk økonomi, det moderne frie marked, arbejdsdeling, Den usynlige hånd
Hovedværk	The Theory of Moral Sentiments (1759) The Wealth of Nations (1776)
Påvirket af	Aristoteles, Butler, Cantillon, Chydenius, Hobbes, Hume, Hutcheson, Locke, Mandeville, Petty, Quesnay
Har påvirket	Belgrano, Comte, Darwin, Engels, Friedman, George, Hayek, Hegel, Jevons, Kant, Keynes, Malthus, Chomsky, Marx, Menger, Mill, Rand, Ricardo, Semyon Desnitsky, Sen, US Founding Fathers, C.D.F. Reventlow
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs [16. juni ns]; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof. Smith er en af de mest betydelige personligheder i samfundsvidenskabernes historie,^[3] idet han opfattes som såvel grundlæggeren af økonomi som en moderne videnskab (mere specifikt den såkaldte klassiske økonomi, der var fremherskende indtil ca. 1870)^[4] som af ideologien økonomisk liberalisme.^[5]

Smiths to hovedværker var det moralfilosofiske værk The Theory of Moral Sentiments fra 1759 og den banebrydende økonomiske analyse i An Inquiry into the nature and causes of the Wealth of Nations, ofte blot omtalt som The Wealth of Nations, fra 1776.

Moralfilosofisk interesserede han sig først og fremmest for at forklare, hvorfra menneskets moralske vurderinger stammer. Smith mente, at de byggede på indlevelsesevnen i andre menneskers situation, altså en form for empati (af Smith kaldt sympati). Moralen i en persons egne handlinger (bør) vurderes ud fra, hvad en upartisk iagttager ville mene. Denne tankegang hos Smith var beslægtet med Immanuel Kants kategoriske imperativ.^[3]

Smiths økonomiske tanker var påvirket af fysiokraterne, men modsat disse lagde han ikke særlig vægt på landbrugets rolle i samfundsøkonomien, men mente, at alle produktive erhverv var vigtige for et lands velstand. Fri erhvervsudøvelse, altså et opgør med lavsvæsen og monopoler, og fri konkurrence var afgørende for at fremme denne velstand. Smith forklarede, hvordan markederne fungerer og priserne dannes i en markedsøkonomi, og hvordan denne, hvis den er velfungerende, vil føre til, at der bliver fremstillet de varer, som folk ønsker, og til en pris, som netop svarer til produktionsomkostningerne. I den forbindelse anvendte han den efterfølgende berømte metafor om den usynlige hånd. Smith påviste også som den første arbejdsdelingens afgørende betydning for økonomisk vækst og velstand.^[3]

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ ^{a b c} Koch, Carl Henrik; Estrup, Hector: artiklen "Adam Smith" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 29. marts 2023.
4. ^ Estrup, Hector: artiklen "klassisk økonomisk teori" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 29. marts 2023.
5. ^ Adam Smith var den økonomiske liberalismes fader. Men han havde også blik for næstekærligheden. Artikel på information.dk 14. september 2018.